Hvem har ikke ønsket at se Stalins yndlingsballet ? Jeg har i hvert fald altid drømt om at se Vasili Vainonens store revolutionsballet fra 1932, og nu var chancen der. I Paris, hvor Bolsjoj-Balletten gæstedansede med Alexei Ratmanskys begavede nyopsætning fra 2008. Alexei Ratmanskys version af Paris i Flammer bliver både en eksplosion af dans og en menneskelig historie

Ratmansky er meget forsigtig med at tale om rekonstruktion, alt den tid kun nogle stumper af Vainonens koreografi er bevaret og respektfuldt sat ind i Ratmanskys opsætning, der også har et andet ærinde end den glorificering af massernes revolution og den parallel mellem den franske og den russiske revolution, som Vainonens ballet med Boris Asafievs musik oprindeligt var tænkt som. Den blev skabt til femtenårs jubilæet for den russiske revolution.