Erik Aschengreen: Sommerdans i Paris

Allerede omkring 1970 begyndte man at decentralisere danselivet og give koreografer og deres kompagnier optimale muligheder forskellige steder i provinsen. Det medførte et rigt danseliv over hele landet, og i dag høster blandt andet Paris stor glæde af initiativerne fra dengang, når kompagnierne kommer på gæstespil i hovedstaden. Oftest på Théâtre de la Ville, der i mange år har været dansescenen uden for Operaen. Men nu er også det store Théâtre National de Chaillot trådt ind på dansescenen.

Théâtre National de Chaillot

Montalvo og Hervieu inviterer andre koreografer, og de skaber selv. I denne sommer har de haft enorm succes med deres Orphée, som er en meget moderne udgave af Orfeus-myten. Den udspilles i Paris og typisk for deres forestillinger spiller José Montalvos dekoration af video-film en medlevende og poetisk rolle.

Orphée. Fotograf Laurent Philippe

I den filmede fond indgår disse skønne Heste. Fotograf Laurent Philippe

Stéphane Bullion i La Bayadère. Fotograf Sebastien Mathé

Jeg har set mange danse dette parti, som er typisk for romantikken ved at stille en svag helt mellem to stærke kvinder. Tempeldanserinden Nikija og rajahaens datter Gamzatti er begge forelskede i Solor. Balletten rummer lidenskab, jalousi og heltens rejse til Skyggernes rige, da han i en opiumsrus drømmer sig ned til de døde bajaderer. Jeg så Delphine Moussin som Nikija, Stéphanie Romberg som Gamzatti og Stéphane Bullion som Solor.

Det var den sidste opførelse af La Bayadère i denne sæson, og ved fremkaldelserne blev Stéphane Bullion  på scenen udnævnt til danseur étoile. Den højeste rang, man kan nå i Pariseroperaens strenge hierarki, og som denne smukke forfinede danser med et stærkt skuespillertalent så afgjort har fortjent. I flere år har jeg lagt mærke til ham og efter at han havde danset Armand i John Neumeiers Kameliadamen på en pragtfuld DVD fra Pariseroperaen, var det tydeligt, at nu var det hans tur til forfremmelse.

Kaguyahime. Fotograf Jacques Moatti

Mens orientalismen i La Bayadère kun bliver påklistrede effekter, lykkes det i Kaguyahime at fusionere vestlige og japanske kunstneriske udtryk og skabe en betagende smuk forestilling.

Brigitte Lefèvre plejer klassikerne. Både fra det 19. århundrede og fra det 20, men hun er heller ikke bange for at give huset egne folk chancer. Hendes højre hånd Patrice Bart slutter sæsonen med en genopsætning af La Petite danseuse de Dégas og i næste sæson kommer hans Coppelia igen på plakaten. To étoile-dansere får også lov at forsøge sig. Nicolas le Riche genopsætter sin Caligula ligesom José Martinez på ny får opført sin Les Enfants du paradis.

La Petite danseuse de Degas. Foto Opéra de Paris